Chert

Beskrivelse

Chert er en finkornet, tæt sedimentær bjergart, der hovedsageligt består af mikrokrystallinsk kvarts (SiO₂). Den er kendt for sin hårdhed, sprødhed og karakteristiske konkoide brud. Farven varierer meget afhængigt af urenheder, fra hvid, grå, sort (flint) til rød (jaspis), grøn eller brun. Chert forekommer ofte som knolde, linser eller lag inden i kalksten, mergel eller skifer. Den er kemisk resistent og kan derfor findes som residuale aflejringer.

Sådan identificerer du

Farve

Varierer meget: hvid, grå, sort (flint), rød (jaspis), grøn, brun, gul. Ofte ensfarvet, men kan være båndet eller plettet.

Glans

Voksagtig til mat, undertiden glasagtig på friske brudflader.

Tekstur

Meget finkornet, tæt, glat til let ru. Kan føles fedtet.

Krystalform

Aggregater af mikroskopiske kvartskrystaller. Makroskopisk ses ingen individuelle krystaller. Forekommer ofte som knolde, linser eller lag.

Spaltelighed

Ingen ægte spaltning. Bruddet er konkoide (muslet), hvilket giver skarpe, buede overflader.

Geologisk miljø

Findes ofte som knolde eller lag i kalksten, kridt, mergel og skifer. Kan også forekomme i vulkanske bjergarter eller som erstatning af træ (forstenet træ).

Nøglefakta

• Hårdhed: 7 på Mohs' skala
• Massefylde: 2.58 - 2.64 g/cm³
• Krystalsystem: Trigonal (mikrokrystallinsk aggregat)
• Farve: Variabel (hvid, grå, sort, rød, grøn, brun)
• Glans: Voksagtig til mat, undertiden glasagtig
• Gennemsigtighed: Uigennemsigtig til gennemskinnelig
• Brud: Konkoid (muslet)
• Spaltelighed: Ingen
• Sammensætning: Siliciumdioxid (SiO₂)

Hurtigt tjek

• Farve: Variabel (hvid, grå, sort, rød, grøn, brun)
• Glans: Voksagtig til mat
• Stregfarve: Hvid

Fysiske egenskaber

• Krystalhabitus: Massiv, knoldet, lagdelt, konkretionær. Består af mikroskopiske, anhedrale kvartskrystaller.
• Spaltningstype: Ingen ægte spaltning. Bruddet er det dominerende træk.
• Brudtype: Konkoid (muslet), hvilket resulterer i skarpe kanter.
• Sejhed: Skør
• Glanstype: Voksagtig, mat, glasagtig

Dannelse

Chert dannes primært ved udfældning af kiselsyre (SiO₂) fra vandige opløsninger, ofte i marine miljøer. Dette kan ske enten primært, hvor kiselholdige organismer som radiolarier og diatomeer dør og deres skaller akkumuleres på havbunden, eller sekundært, hvor kisel opløses fra disse skaller og genudfældes som chert i kalksten eller andre sedimenter. Diagenetisk omdannelse af opal-A til opal-CT og derefter til mikrokrystallinsk kvarts er en almindelig proces. Chert kan også dannes ved hydrotermal aktivitet eller som erstatning af andre mineraler.

Anvendelse

Historisk set har chert, især flint, været afgørende for fremstilling af stenredskaber (økser, knive, pilespidser) på grund af dens konkoide brud og skarpe kanter. I dag anvendes chert som tilslag i beton og vejbygning, som slibemiddel, og visse farverige varianter (f.eks. jaspis) bruges som smykkesten eller dekorative materialer. Den er også vigtig i geologisk forskning som indikator for palæomiljøer og diagenetiske processer.

Aldersfordeling

Findes i bjergarter fra Prækambrium til Kænozoikum, men er særligt udbredt i Kridt- og Palæogen-formationer.

Hvor findes den

Tips til at finde

Lignende sten

Videnskabelig klassifikation

Mineralklasse

Oxider (specifikt silikater, da det er en form for kvarts)

Gruppe

Kvarts-gruppen

Krystalsystem

Trigonal (som individuelle kvartskrystaller, men chert er et mikrokrystallinsk aggregat)

Kemisk formel

SiO₂

Sammensætning

Siliciumdioxid. Kan indeholde spor af jernoxider, manganoxider, organisk materiale og andre urenheder, der giver farve.

Udforsk Chert