Kul

Beskrivelse

Kul er en sort eller mørkebrun, brændbar sedimentær bjergart, der primært består af kulstof, sammen med varierende mængder af andre grundstoffer som brint, svovl, ilt og kvælstof. Det er et organisk materiale, der stammer fra forhistoriske planterester. Kuls fysiske og kemiske egenskaber varierer betydeligt afhængigt af dets kuldannelsesgrad (rank). Fra den laveste rank, tørv, til den højeste, antracit, øges kulstofindholdet, hårdheden og brændværdien, mens vand- og flygtige stoffer falder. Kul er kendt for sin evne til at brænde og frigive energi, hvilket gør det til en vigtig energikilde.

Sådan identificerer du

Farve

Sort til mørkebrun. Antracit er typisk glinsende sort, mens lignit er mat mørkebrun.

Glans

Varierer fra mat (lignit) til voksagtig (bituminøst kul) til submetallisk eller glasagtig (antracit).

Tekstur

Kan være porøs og jordagtig (lignit), båndet eller lagdelt (bituminøst kul), eller kompakt og skør (antracit). Ofte ses tydelige plantestrukturer i lavere rangs kul.

Krystalform

Kul er amorft og danner ikke krystaller i traditionel mineralogisk forstand. Det er en amorf blanding af organiske forbindelser.

Spaltelighed

Ingen ægte spaltning. Brudfladen er ofte uregelmæssig, muslet eller skør. Antracit kan udvise en form for 'pseudo-spaltning' langs lagdelinger eller brudflader.

Geologisk miljø

Findes i sedimentære bassiner, ofte i lagdelte aflejringer (kulfløtser) inden for skifer, sandsten og lersten. Dannes i sumpområder, deltaer og kystnære miljøer, hvor hurtig begravelse af plantemateriale forhindrer fuldstændig nedbrydning.

Nøglefakta

• Hårdhed: 1-2,5 på Mohs' skala (varierer med rank; antracit er hårdest)
• Massefylde: 1,1-1,8 g/cm³ (varierer med rank; antracit er tættest)
• Krystalsystem: Amorf (ikke-krystallinsk)
• Farve: Sort til mørkebrun
• Glans: Mat, voksagtig, submetallisk eller glasagtig
• Gennemsigtighed: Uigennemsigtig
• Brud: Uregelmæssig, muslet, skør
• Spaltelighed: Ingen ægte spaltning
• Sammensætning: Primært kulstof (C), med varierende mængder af brint (H), ilt (O), kvælstof (N) og svovl (S), samt mineralaske.

Hurtigt tjek

• Farve: Sort til mørkebrun
• Glans: Mat til glasagtig/submetallisk
• Stregfarve: Sort til mørkebrun

Fysiske egenskaber

• Krystalhabitus: Massiv, lagdelt, amorf
• Spaltningstype: Ingen
• Brudtype: Uregelmæssig, muslet, skør
• Sejhed: Skør
• Glanstype: Mat, voksagtig, submetallisk, glasagtig

Dannelse

Kul dannes ved nedbrydning og omdannelse af plantemateriale under anaerobe forhold (uden ilt) i sumpområder. Over tid begraves dette organiske materiale under sedimenter, hvilket udsætter det for stigende tryk og temperatur. Denne proces, kendt som kuldannelse eller kulifikation, fjerner vand og flygtige stoffer og øger kulstofindholdet. Processen forløber i stadier: tørv -> lignit (brunkul) -> subbituminøst kul -> bituminøst kul (stenkul) -> antracit. Hvert stadie repræsenterer en højere grad af kulstofberigelse og en lavere andel af flygtige stoffer og vand.

Anvendelse

Kul er primært brugt som brændsel til elproduktion i kraftværker, opvarmning af boliger og industri. Det anvendes også i stålindustrien (som koks), i cementproduktion, og som råmateriale til fremstilling af kemikalier, gødning og syntetiske brændstoffer. Historisk set har kul været en drivkraft bag den industrielle revolution.

Aldersfordeling

Kulaflejringer findes i bjergarter fra Devon-perioden (ca. 419-359 millioner år siden) til Kvartær-perioden (nutid), men de mest betydningsfulde og økonomisk vigtige aflejringer stammer fra Karbon- (ca. 359-299 millioner år siden) og Perm-perioderne (ca. 299-252 millioner år siden), samt Kridt- (ca. 145-66 millioner år siden) og Tertiær-perioderne (ca. 66-2,6 millioner år siden).

Hvor findes den

Tips til at finde

Lignende sten

Videnskabelig klassifikation

Mineralklasse

Organisk materiale (ikke et mineral i streng mineralogisk forstand, men en bjergart)

Gruppe

Fossile brændstoffer

Krystalsystem

Amorf

Kemisk formel

Variabel, primært C med H, O, N, S

Sammensætning

En kompleks blanding af organiske polymerer og aromatiske forbindelser, der er rig på kulstof, dannet fra nedbrudt plantemateriale.

Udforsk Kul