Konkretion

Beskrivelse

En konkretion er en kompakt, hård masse af sedimentær bjergart, der er dannet ved udfældning af mineraler omkring en kerne i et porøst sediment. Jernstenskonkretioner er karakteriseret ved et højt indhold af jernoxider eller -hydroxider, hvilket giver dem en typisk rødbrun, brun eller sort farve. De varierer i størrelse fra millimeter til flere meter i diameter og kan have en bred vifte af former, herunder sfæriske, ellipsoidale, diskoidale, rørformede eller uregelmæssige. Mange udviser en koncentrisk lagdeling, der afspejler deres vækstmåde. De er ofte hårdere og mere modstandsdygtige over for erosion end den omgivende bjergart, hvilket får dem til at stikke ud på forvitrede overflader.

Sådan identificerer du

Farve

Varierer fra gulbrun, rødbrun, mørkebrun til sort, afhængig af jernmineralernes oxidationstrin og type. Kan også have grålige eller gullige nuancer.

Glans

Mat til jordagtig, sjældent submetallisk, afhængig af mineralindholdet.

Tekstur

Finkornet til grovkornet, ofte med en sandet eller leret matrix cementeret af jernoxider. Kan føles ru eller glat. Brudfladen kan være ujævn eller konchoidal.

Krystalform

Makroskopisk er konkretioner typisk afrundede, sfæriske, ellipsoidale, diskoidale eller uregelmæssige masser. De individuelle mineralkorn, der udgør konkretionen, er ofte mikrokrystallinske eller amorfe, men kan i sjældne tilfælde vise små krystaller i hulrum (f.eks. kvarts eller calcit).

Spaltelighed

Ingen ægte spaltning for hele konkretionen som en enhed. De individuelle mineralkorn kan have spaltning (f.eks. calcit), men dette er sjældent synligt i den samlede masse.

Geologisk miljø

Findes i en bred vifte af sedimentære bjergarter, herunder sandsten, skifer, siltsten, lersten og kalksten. De er særligt almindelige i marine og ferskvandsaflejringer, hvor der har været tilstrækkelig tilførsel af jernholdige opløsninger og en kerne til at initiere væksten. Ofte fundet i kystnære aflejringer, flodaflejringer og i forvitrede jordlag.

Nøglefakta

• Hårdhed: Variabel, typisk 3-7 på Mohs' skala, afhængig af cementeringsmaterialet (f.eks. calcit 3, kvarts 7, jernoxider 5-6.5).
• Massefylde: Variabel, typisk 2.6 - 3.8 g/cm³, højere end de fleste sedimentære bjergarter på grund af jernindholdet.
• Krystalsystem: Ikke relevant for hele konkretionen; de individuelle mineraler kan have forskellige krystalsystemer (f.eks. hæmatit: trigonalt, goethit: orthorombisk, calcit: trigonalt, kvarts: trigonalt).
• Farve: Gulbrun, rødbrun, mørkebrun, sort.
• Glans: Mat, jordagtig, sjældent submetallisk.
• Gennemsigtighed: Uigennemsigtig.
• Brud: Ujævn, skællende, konchoidal (hvis kvartscementeret).
• Spaltelighed: Ingen for den samlede masse; individuelle mineraler kan have spaltning.
• Sammensætning: Primært jernoxider/hydroxider (f.eks. goethit, hæmatit, limonit) cementerende en matrix af sand, silt eller ler. Kan også indeholde calcit, dolomit, siderit, pyrit eller silica (kvarts, chalcedon).

Hurtigt tjek

• Farve: Rødbrun, brun, mørkebrun til sort
• Glans: Mat til jordagtig
• Stregfarve: Rødbrun, gulbrun eller brun (for jernoxider)

Fysiske egenskaber

• Krystalhabitus: Makroskopisk: sfærisk, ellipsoid, diskoidal, rørformet, uregelmæssig. Mikroskopisk: finkornet, kryptokrystallinsk eller amorf aggregat af mineraler.
• Spaltningstype: Ingen for den samlede konkretion.
• Brudtype: Ujævn, skællende, konchoidal.
• Sejhed: Skør til sej, afhængig af cementeringsgrad og mineralindhold.
• Glanstype: Mat, jordagtig.

Dannelse

Konkretioner dannes ved udfældning af mineraler omkring en kerne (f.eks. et fossil, et mineralkorn eller et stykke organisk materiale) i et porøst sedimentært miljø. Denne udfældning sker typisk fra vandmættede opløsninger, hvor mineraler som jernoxider/hydroxider (f.eks. goethit, hæmatit), kalciumkarbonat (calcit) eller silica (kvarts, chalcedon) udfældes og cementerer de omkringliggende sedimentpartikler. Jernstenskonkretioner er specifikt dannet ved udfældning af jernholdige mineraler. Processen er diagenetisk og foregår efter aflejring af sedimentet, men før fuldstændig litificering. Væksten er ofte koncentrisk, hvilket resulterer i en lagdelt struktur.

Anvendelse

Jernstenskonkretioner har begrænset industriel anvendelse udover som en potentiel, lavkvalitets jernmalm, hvis de forekommer i store mængder. De er primært af interesse for geologer, palæontologer (da de ofte indeholder fossiler) og samlere. Nogle velformede eller usædvanlige konkretioner bruges som dekorative sten eller i lapidary-arbejde. Moqui Marbles bruges i spirituelle praksisser.

Aldersfordeling

Kan findes i sedimentære bjergarter fra alle geologiske tidsaldre, fra Prækambrium til Kænozoikum.

Hvor findes den

Tips til at finde

Lignende sten

Videnskabelig klassifikation

Mineralklasse

Ikke en mineral, men en sedimentær struktur/bjergart. De indeholdte mineraler tilhører forskellige klasser (f.eks. oxider, karbonater, silikater).

Gruppe

Sedimentær struktur

Krystalsystem

Ikke relevant for konkretionen som helhed.

Kemisk formel

Variabel, afhængig af de dominerende cementerende mineraler (f.eks. FeO(OH) for goethit, Fe2O3 for hæmatit, CaCO3 for calcit).

Sammensætning

Jernoxider/hydroxider (f.eks. goethit, hæmatit, limonit) som cement, med en matrix af kvarts, feldspat, lermineraler, calcit, etc.

Udforsk Konkretion